Refleksioner - dybe tanker

 Hver dag sker der forandringer i vores liv. Nogle hændelser sker automatisk, er naturlige, praktiske og nødvendige. Vi lægger dårligt mærke til det.

Andre hændelser betyder mere for vores liv, kan ligefrem forandre vores livsgrundlag – sygdom, dødsfald, tab af arbejde og den slags. 

Men også mindre dramatiske hændelser, som for eksempel en fødselsdag, hvor det går op for én, at der er gået ti år, eller en stille gåtur hvor naturens storhed rammer én og det mærkes i hele kroppen, at noget er større end en selv.

Det er disse forandringstyper, der kan sætte dybere tanker i gang. 

Hvor er jeg i mit liv, hvad bærer jeg med mig – og hvordan vil jeg bruge resten af min tid?

Det er nemt at stille spørgsmålene – vanskeligere at finde svarene. Det kræver tid og bearbejdning, dialog med andre mennesker eller hjælp fra professionelle aktører. 

At se verden med andres øjne er også en måde at få nye perspektiver og synsvinkler på sine tanker. Derfor læser mange biografier, både de kendtes – men også de almindelige menneskers fortællinger.

I et senere blogindlæg, vil jeg give et bud på hvilke temaer der typisk kommer på banen, når en skelsættende aldersmilepæl i ens liv rundes, og om hvorfor nogle vælger at læse biografier, og hvad mennesker der fravælger biografier, går glip af. Kendte menneskers biografier, der handler om privatliv og succesopskrifter, er der mange læsere til. Jeg vil fokusere på biografier, hvor hverdagslivets erfaringer giver indsigt og genkendelse – som i Himmerlandsdrengen og andre livshistorier fra ikke-kendte personer.

... 

Og - hvad med dig kære læser? 

Er du det menneske du gerne vil være? 

Måske den smukke svane, der fredfyldt, stolt og roligt svømmer gennem livet?

Eller ... ?

Demensinitiativet, opfølgning

Opfølgning sendt til Folketingets Sundhedsudvalg

10. juli 2025 sendte Demensinitiativet en henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg med fokus på de største udfordringer, som pårørende til mennesker med demens oplever i de tidlige faser af sygdomsforløbet – fra mistanke om demens opstår til der efter udredningen foreligger en diagnose. 

Vi fremlagde tre konkrete forslag:

1. En forløbsansvarlig kontaktperson fra første mistanke

2. En landsdækkende demens-hotline, som kan rådgive udenfor åbningstid

3. En statslig chatbot, der giver hurtig og korrekt digital vejledning

(Se eventuelt dokumenterne der er indehold i henvendelsen.)

Politisk respons – og vores vurdering

Flere medlemmer af Sundhedsudvalget har kvitteret for henvendelsen. Ét medlem – Jens Henrik Thulesen Dahl – har været særlig grundig og delt uddrag af den politiske aftaletekst om sundhedsreformen, som blandt andet indeholder:

• Ønske om hurtigere og mere nærliggende udredning

• Et forsøgsprojekt med tidlige indsatser efter diagnose

• Planer om styrket kapacitet i almen praksis

• En opfølgning i 2026 og en større ramme fra 2030

Det er positive skridt – og vi kvitterer for det.

Men vi har samtidig valgt at følge op og fremlægge vores vurdering af tiltagenes effekt.

Opfølgning sendt til samtlige medlemmer af Sundhedsudvalget

I dag – torsdag den 7. august – har samtlige medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg modtaget en opfølgende mail fra os.

Her deler vi vores vurdering:

At de nuværende planer er velmente, men risikerer at blive for komplekse og for systemtunge – mens de nære og virkningsfulde løsninger stadig mangler.

Vi understreger, at:

• en fast forløbsansvarlig skaber sammenhæng og tryghed

• en hotline og en chatbot er lavpraktiske løsninger, som gør en forskel

• helhedstænkning i praksis ofte frigør ressourcer, ikke koster flere

Vi håber med denne opfølgning at bidrage konstruktivt til det politiske arbejde, som fortsætter frem mod næste drøftelse i 2026.

Hvad sker der nu i Demensinitiativet?

• Vi afventer eventuelle svar fra Sundhedsudvalget

• Vi vil orientere Alzheimerforeningen og relevante faglige aktører og samarbejde i videst muligt omfang

• Vi fortsætter arbejdet med at synliggøre pårørendes erfaringer, behov og løsninger – i dialog med både beslutningstagere og offentlighed

• Og sidst - men ikke mindst - vil vi fortsætte med at indsamle og dokumentere områder, hvor velfærdssystemets ydelser skaber unødige udfordringer for pårørende. For der er andre områder si sygdomsforløbets faser efter diagnosen, som skaber unødvendige udfordringer, som vi ikke har taget fat på endnu. Områder, so måske især skal adresseres til Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).

Sammen kan vi mere

Tak til alle jer, der følger, deler, kommenterer og bidrager.

Vi arbejder videre – sammen med jer.