Gratis og værdifuldt?

Mine søgninger på nettet efter noget, som jeg kan bruge – for eksempel en app til at redigere film eller et andet interessant værktøj resulterer ofte i flere tilbud, som er gratis. Et nærmere kig på præsentationen afslører imidlertid at det med gratis er så som så. Jo, den første uge eller måned er da gratis, men derefter skal pengene op af lommen.

”Men siger manden bag annoncen: ’Du kan frit melde fra,’ og tænker sikkert, det glemmer brugeren nok!”

I min erhvervsaktive periode som rådgiver argumenterede jeg for, at når vi udgav offentligt tilgængelige informationer, med en vis tyngde af erfaring, inspiration, gode råd eller lignende, så skulle det ikke være gratis. Mit hovedargument var: ”Når noget er gratis, er der ingen, der tror på at det er noget værd.”

Ak ja, det var en holdning, som hørte og vel stadig hører hjemme i den kommercielle verden.

For en halv snes år siden forandredes mit livsgrundlag – ikke sådan brat men gradvist og snigende. Hverdagen blev en stormfuld kamp for at overleve med en demenssygdom på nærmeste hold. Efter få år måtte jeg følge min kone, gennem mere end en menneskealder, på plejehjem og gå alene hjem. Det blev klart for mig, at min livsbane nu måtte skifte spor – jeg måtte følge en vej brolagt med ord og erkendelser. Siden da har jeg viet mig til at skrive bøger og dele mine erfaringer gennem foredrag.

Oplevelserne har på flere områder ændret mine holdninger eller forstærket mit værdisyn på nogle af livets vigtigste spørgsmål.

Der er rigtig meget her i tilværelsen, der både er gratis og værdifuldt – noget som jeg i dag sætter langt større pris på end jeg gjorde i mit arbejdsliv. Et bredt spektrum af livets grundpiller – familie, venner, fællesskaber, omsorg for andre, det sociale og spirituelle rum, moder natur med dens livgivende energi.

Det er mageløst. Det, som i livet har størst værdi, er gratis og er fra en uudtømmelig kilde.

En skøn sommerdag i juli måned gik jeg en tur langs Egå Engsø. En tur med alle sanser åbne og et komplet nærvær. Langs med stien er der simpelthen så mange skønne oplevelser at få, hvis man er opmærksom på det. Jeg tog en masse billeder, jeg kunne simpelthen ikke lade være. Og da jeg kom lidt længere frem ad stien, kunne jeg se ud over søen og se det liv, som udfolder sig der. Svanerne, der har unger i netop nu, og dusinvis af andre fugle.

En gang imellem kommer en havørn og så bliver der fuldstændig stille. Fuglene derude dukker sig, gemmer sig, gør alt hvad de kan for at undgå havørnens opmærksomhed.

Sådan er turen. Jeg så ikke havørnen. Den synes sikkert, at det er for varmt i dag til at jagte. Men havørnen har faktisk rede her i nærheden, så den er jo nødt til at komme ud på et tidspunkt og finde mad til sine havørneunger. Det rakte min tålmodighed så ikke til at vente på.

Multikunstneren Holger Drachmann skriver i sin hyldest til foråret og sommerens komme: ”Se det summer af sol over engen.”

Det gjorde det bestemt også.

Jeg så nu ikke en eneste honningbi, måske fordi bierne er truet. Nogle siger, at hvis vi mennesker bliver ved med at behandle naturen som hidtil, så uddør de. Det vil være en katastrofe. Bierne er virkelig skabere i naturen - både planter, træer og buske. Hvad ville vi gøre uden de dejlige frugter, som bierne har sørget for kommer på træerne – jeg spørger bare?

Til gengæld så jeg mange humlebier og naturens skønneste blomster, forskellige græsarter, træer og buske. Alt sammen strøet ud over engen i et harmonisk hele.

Jeg kan til fulde følge Drachmann når han skriver: ”mit hjerte bli’r voks i mit bryst.”

Det er nageløst!

En venlig sommerhilsen fra Himmerlandsdrengen.

Vil du vide mere om mine værdier i livet?

I min livsfortælling Himmerlandsdrengen inviterer jeg dig med ind i mit liv og giver dig mine svar på nogle af tilværelsens store spørgsmål.