Årsskifte 2025–2026

 

Nytårsbrev 2026

Jeg vil gerne med mit nytårsbrev til jer først og fremmest sige tak for den interesse, I udviser for mit arbejde og mine skriverier. En særlig tak til de mange af jer, der bidrager med kommentarer og dialog – skriftlige såvel som mundtlige. Det giver energi og næring, både i det daglige og til opgaverne, som jeg gerne vil have fra hånden.

Dialog er for mig som gødning til mine stueplanter. Derfor er jeg taknemmelig for, at jeg bliver mødt med stor velvilje, når jeg beder en person om at måtte interviewe vedkommende eller holde møde om et emne, som jeg i mit arbejde har brug for at vide mere om.   

Et væsentligt formål med mit nytårsbrev er også at fortælle jer, hvad min konkrete situation i 2026 er, hvilke opgaver jeg ser og hvordan jeg har valgt at prioritere. Jeg ønsker at kunne indfri forventningerne, der måtte være til mit virke i 2026.

Vi har netop passeret årets korteste dag og årets sidste nærmer sig med hastige skridt. Jeg tror de fleste mennesker, på netop dette tidspunkt tænker over to ting:

1) Hvad fik jeg udrettet og oplevet i dette år? og

2) Hvad vil det nye år bringe?

Disse spørgsmål behandler jeg nedenfor, men forinden vil jeg dele en erfaring, som jeg har gjort i løbet af året:

Der er så meget, som jeg gerne vil, dels fordi jeg ser et behov, og dels fordi jeg gennem mine udgivelser og dialog med jer, har skabt forventninger, som jeg har ansvar for at indfri. Min naive tro på, at alt kan lade sig gøre, og min optimistiske vurdering af, hvor længe en opgave varer, har lært mig, at der er en grænse, og hvis grænsen brydes, kollapser alle de gode hensigter.  

 

Hvad fik jeg udrettet og oplevet i 2025

 

Solsiden

Familien og fællesskabet: På trods af sygdom har der været positive stunder sammen med Lissi. Hun kan kende mig, og jeg føler, hun er glad, når jeg er hos hende. Mine børn, svigerbørn og børnebørn har bevæget sig vest for Storebælt sporadisk og har besøgt Lissi og mig. Det lykkedes også den nære familie i år at tilbringe efterårsferien sammen – en oplevelses- og dannelsestur til Malta: Tema:  I magthavernes fodspor med fokus på perioden år 60 e.Kr., (hvor Paulus strander på øen) og til perioden omkring 1600 e.Kr. hvor malteserridderne forsvarer øen mod osmannerne (Den Store Belejring af Malta 1565). Øen rummer enestående oplevelser.

Forfatterskabet: Himmerlandsdrengen, der udkom august 2024, viste fortsat styrke i 2025. Især fortællingen om Lissis sygdom og oplevelserne som pårørende vakte bred interesse. Oprindeligt blev jeg rådet til at fokusere på mit liv og hvad det rummer af forskellige temaer. Jeg skulle fokusere på et tema ad gangen. Jeg har alligevel oplevet god efterspørgsel og mange har fortalt mig at genkendelses glæden var stor ved at læse afsnit om ’tiden, der var engang’. Jeg har nogle gange selv svært ved at forstå, hvor store forskelle der er fra 1950’erne – mine drengeår – til tiden, som mine børnebørn vokser op i.

Så lykkedes det at få udgivet Når Demensuhyret vil danse med – en guide til pårørende i juli måned. Det blev et vendepunkt, der har sat gang i meget, som jeg ikke havde ventet.  

Foredragene og mødet med mennesker: I foråret holdt jeg foredrag med afsæt i Himmerlandsdrengens Del 1 Drengeårene og ungdom. Her mødte jeg både personer, som jeg tidligere har haft en relation til og mennesker jeg aldrig har set før - en rigtig god oplevelse. I januar bragte Kristeligt Dagblad en helsides artikel i Liv og Sjæl udgaven. Det blev startskuddet til foredraget ’Demens i Familien’ som jeg har holdt og holder i hele landet. Aftaler for 2026 er allerede på plads. I foredragene møder jeg dels pårørende og dels fagpersoner. Det er meget inspirerende.

Anerkendelse og interesse: Det har overrasket mig. Lige fra pårørende, der henvender sig for at drøfte et uoverskueligt problem, over dialoger og korrespondance fra flere mennesker med interesse for mit arbejde til journalister, der gerne vil mødes med mig eller drøfte et interview. Det er meget positivt. Jeg er stadig forundret over modtagelsen, lektørudtalelsen, pressen og de mange, mange positive henvendelser og tilbagemeldinger.

Skyggesiden

Lissis sygdom er trist at opleve – og at fortælle om. Hun er fysisk handikappet i en grad, så plejepersonalet må hjælpe hende med at komme op af seng og stol. Hun bliver kørt i en transportstol eller et gangstativ med ståplatform og hjul. Hun har en specialbygget seng, der kan blive til en stol, når hun skal i eller op af sengen. Hendes evne til at formulere sig er begrænset i en grad, så hun ikke kan føre en normal samtale. Hendes syn er gradvist tilintetgjort. Der er naturligvis ingen, der ved eller kan fortælle mig, om hun vil overleve 2026. Nicolai, Lene og jeg har i et møde med plejehjemmet forsøgt at forberede os så godt som muligt på Lissis sidste tid. Jeg har aftalt med vores præst, Pia, hvad hun kan og vil deltage i når vi nærmer os. Pia har sagt ja, til et møde med Lissi i starten af det kommende år.

For mit eget vedkommende må jeg tilstå, at opmærksomheden efter udgivelsen af Guiden til Pårørende har været ved at vælte mig. I et par måneder kunne jeg mærke, at alle jeg gerne vil give svar og tilbagemeldinger sammen med mine egne og omgivelsernes forventninger til mig, var ved give mig stress. Der var for meget der glippede for mig. Jeg kunne tænke på noget, og to-minutter senere kunne jeg ikke komme i tanke om, hvad det var jeg skulle/ville. Jeg har i lang tid gået til behandling hos en dygtig krops- og psykoterapeut, Mette. Det vil jeg fortsætte med, så længe jeg kan mærke en positiv effekt af behandlingerne.

”Det er ikke nok at ville – man skal også kunne.” sådan sagde en af mine kolleger. Jeg vil gerne tilføje, at det handler om at tage ansvar for de forventninger jeg skaber hos andre.

Hvad vil året 2026 bringe

Jeg ved, hvad jeg gerne vil, det ligger formuleret i min mission, metode og beskæftigelse. På det plan er tidligere formuleringer fortsat gældende:

Mission: At formidle erfaring og viden til pårørende til mennesker med demens – og øge kendskab og forståelse for pårørendes livsvilkår.

Gennem fortællinger, viden og dialog skal mit arbejde kunne

1. støtte og inspirere pårørende til mennesker med demens
2. give stemme til pårørendes erfaringer
3. udbrede større kendskab og forståelse for deres livsvilkår.

Metode: Vil arbejde for at skabe indsigt og forståelse for de udfordringer – og den styrke – der præger pårørendes livsvilkår.

Beskæftigelse: FFF’er - Familiefar, Forfatter og Foredragsholder

Til gengæld ser jeg, belært af hændelserne i 2025, et klart billede der viser:

                         Der er mere på tavlen end tiden rækker til

og at hændelser uden for min kontrol kan vende op og ned på mine planer.

Den erkendelse har bevirket, at jeg har følt trang til at indgå en aftale med mig selv, som jeg løbende i året kan tage frem og bruge som min egen guide, så jeg ikke drukner.

Jeg giver adgang til den interne aftale for de af jer, der måtte være interesseret – klik her.     

…

Jeg håber, at jeg ved at udsende mit nytårsbrev, der åbent fremlægger overvejelser for året, skaber forståelse for hvad jeg formår at frembringe i det kommende år. Jeg vil gerne skabe et realistisk forventningsbillede, som jeg kan leve op til.

Tak for jeres interesse, dialog og relationer i 2025. Med ønsket for gode relationer i det kommende år ønskes I alle et godt og velsignet 2026.

De kærligste hilsner

Eli Sander Kristensen