Ja, sådan omtaler de fleste et menneske, der er så uheldig, at have fået en demenssygdom. Hver gang nogen spørger mig: ’om min demente kone stadig lever’, bliver jeg ked af det.
Hvorfor?
Desværre bliver jeg bekræftet i, at sprogbruget i henhold til den danske Retskrivningsordbog er korrekt. Derfor har jeg sendt en e-mail med nedenstående tekst og en opfordring til en ændring:
Til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og litteraturselskab
Jeg skriver til jer med en henvendelse vedrørende sprogbrugen omkring demens og opslagsordet dement.
Jeg er pårørende til min ægtefælle, som lever med demens på plejehjem. Mit bekendtskab med sygdom har medført, at jeg i dag skriver bøger og holder foredrag for at skabe større forståelse for pårørendes livsvilkår ved demens. Jeg ønsker derved at give håb, indsigt og stemme til andre pårørende og udbrede kendskabet til denne ubarmhjertige sygdom.
Jeg skriver til jer, fordi der er noget i sprogbruget, som gør ondt. I overensstemmelse med Retskrivningsordbogen bruges som hovedregel udtrykket 'han eller hun er dement' når vedkommende har fået en demensdiagnose. Det betyder, at pågældende er blevet sin sygdom og bliver ikke længere set som et menneske, men som en 'dement'.
Jeg vil ikke nærmere her redegøre for, hvad mange betydningsfulde mænd og kvinder har sagt om ordets magt.
I mit arbejde har jeg kontakt med mennesker, der beskæftiger sig med omsorg og pleje af mennesker med demens. Her registrerer jeg en tendens til, at anvendelsen af ordet 'dement' er under forandring. I disse kredse arbejdes med uddannelse og udvikling af fagpersonale med henblik til at opnå en større forståelse for mennesket bag sygdommen. I den forbindelse er måden, som vi omtaler sygdomsramte på, af stor betydning for, hvordan vi også ser på mennesket bag sygdommen. Derfor er der hos fagpersonale en voksende forståelse for, at man omtaler sygdomsramte som "en person med demens" eller siger, at vedkommende "har demens". Det bevarer mennesket i sætningen frem for kun at fokusere på diagnosen.
Et vigtigt etisk og sprogligt princip er efter min opfattelse: "At intet menneske bliver sin sygdom."
Med disse ord vil jeg gerne opfordre til at Sprognævnet vil tilføje sproglige brugsnoter eller nuancer i Retskrivningsordbogen/Den Danske Ordbog, som rådgiver om den mere hensynsfulde brug ("har demens" frem for "er dement").
Jeg håber, I vil tage min anmodning op til overvejelse, da ordene, vi vælger at bruge om sårbare grupper, har stor betydning for vores menneskesyn.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Nu må vi se, om det bliver taget højtideligt!
Dansk Sprognævn har i et svar på min henvendelse blandt andet skrevet:
SvarSletVi er i Sprognævnet opmærksomme på den udvikling der i øjeblikket pågår mht. betegnelser for og omtale af mennesker med forskellige fysiske og psykiske lidelser.
... Der er – især blandt (pårørende til) mennesker med disse lidelser og disses interesseorganisationer – en tendens til at bruge og foretrække udtryk som en person med demens frem for en dement (person).
... for for god ordens skyld gøre opmærksom på at vi i Retskrivningsordbogen hverken har eksempler af typen en dement (person) eller en person med demens ved de her omtalte opslagsord. I den fremtidige redigering af ordbogen vil dog have øje for om der skulle være lignende eller tilsvarende eksempler og evt. opdatere dem.
... Vi har i Retskrivningsordbogen desuden ikke sprogbrugsoplysninger som dem man kan finde i Den Danske Ordbog ...
Den Danske Ordbog redigeres i øvrigt ikke af Sprognævnet, men af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
(Svarskrivelsen er udarbejdet af Ph.d.-studerende Oliver Rix Johannsen.)
Mange tak for din henvendelse til Sprognævnet Eli.
SvarSletDa jeg fra 1973 - 1977 blev læreruddannet på Marselisborg Seminarium i Århus var Idræt et af mine 2 liniefag.
Her læste jeg en fantastisk ny udkommet bog.
" Du er din Krop".
Den har fra denne tid altid haft stor indflydelse på min opfattelse af os mennesker.
Vi har ikke en krop, men vi er vores krop.
Kh.
Søren Seeberg Sørensen
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg har slettet min egen kommentar, fordi jeg fandt en trykfejl efter den blev udgivet.
SletKommentaren 'Kollektiv opfattelse, vores verdensbillede' indeholder samme tekst som den slettede men uden trykfejlen.😊
Kollektiv opfattelse, vores verdensbillede
SvarSletI tiden før omkring 1800-tallet var den kollektive opfattelse i den vestlige kristne verden, at vi består af en krop og en sjæl. Det har siden gennem århundreder ændret sig. Videnskaben og en række begivenheder har for de fleste mennesker skabt den opfattelse, at alt der ikke kan måles og vejes, ikke eksisterer.
Jeg har ikke læst den bog, du omtaler, men titlen, Du er din krop, er måske netop et udtryk for den kollektive opfattelse på den tid. I 1970'erne var synspunktet mere udpræget, end det er i dag. Vi ser en tendens i nutiden, hvor flere og flere mennesker søger mod noget, der ligger ud over kroppen.
Netop dette aspekt: Består vi af mere end en krop? — er tankegangen bag min anmodning til Sprognævnet om et ændret sprogbrug ved omtalen af en person med demens. Ved at bruge udtrykket 'dement' er det, som om vi reducerer person til den krop vi ser.
Prøv at se mine opslag på temaet 'demens'. Heri er budskabet i høj grad: "at selvom demenssygdommen langsomt nedbryder en persons hjerne, er der stadig noget — en kerne, en sjæl, en ånd, en bevidsthed, eller hvad vi skal kalde det — som karakteriserer personen, og for nogle, der kender personen tæt, er det genkendeligt.