Nye blogindlæg

Vil du modtage (eller afmelde) en kort meddelelse, når nye blogindlæg udsende? Skriv "Tilmeld" eller "Afmeld" og din email, på kontaktformularen til højre og tryk på "Send".

Kærlighed

Kærlighedslivet når man bliver ældreet emne, som magasinet Vital har valgt at skrive om i magasinets august-udgave[i].

Før sommerferien bliver jeg, via Hemingway Club Århus 1, spurgt om, om jeg vil give et interview til Vital. Om "den gamle mand +60 (godt og vel) vil  give sin mening om emnet til kende".

Det vil jeg såmænd, da godt, hvis Vitals redaktion mener, at jeg kan bidrage med noget fornuftigt. Jeg kontakter derfor et medlem af redaktionen, journalist Lene Dalgaard Andersen, som skal stå for et interview og skrive artiklen. 

Forleden dumpede så magasinet, August Vital 2024, ind af brevsprækken. Personer, der bor uden for Aarhus-området får ikke tilsendt magasinet, men har kun adgang via nettet. Artiklen er på side 48 til 50. Artiklen nedenfor er en kopi af artiklen fra bladet. 

Læs artiklen og kommenter gerne i bloggens kommentarfelt eller send eventuelle kommentarer direkte til mig på min email elisanderk@gmail.com



[i][i]Vital er et magasin, der handler om sundhed og fællesskaber i Aarhus. Magasinet udgives af Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune i samarbejde med kommunens øvrige magistratsafdelinger. Vital udkommer fire gange om året og udsendes til byens seniorer 60+, og førtidspensionister. Oplag: 60.000 eksemplarer.

 





Milepæl

Resultatet af to års intenst arbejde er nået. Forlaget har meddelt mig, at produktionen af bogen, Himmerlandsdrengen - et essay fra vugge til grav, er gået i gang, samt meddelt mig en officiel udgivelsesdato til den 30. august 2024. 

Jeg har med længsel ventet på denne meddelelse, og glædet mig til at kunne skrive dette blogindlæg. 

Ligesom så mange gange i mit liv, hvor jeg har stået ved en milepæl, føler jeg lettelse over endelig at være færdig. Arbejdet gennem processen med mange timers research, skrivning, redigering og revision er overstået, og resultatet er nu tilgængelig for omverdenen. 

Der er imidlertid mange andre følelser involveret. 

Jeg er stolt og tilfreds over, at det lykkedes. Undervejs har jeg flere gange tænkt: "Nej, det her dur ikke, jeg må opgive",  og været ved at opgive hele projektet. Det er lige præcist i sådanne situationer, jeg har brug for støtte. Familie, venner, kolleger, professionelle skribenter, redaktør, forlægger og rigtig mange personer i sundheds- og plejesektoren, har med deres interesse, opmuntringer, ideer og forslag givet mig det mod og den energi, der skulle til. Jeg er dybt taknemmelig overfor alle disse skønne mennesker.  

Stolt og tilfreds, ja, men også angst. Vil omverdenen modtage bogen positivt? Vil læseren forstå og værdsætte de mange timers arbejde? Vil læseren få det udbytte af bogen, som min intention med bogen er? Hvordan vil pressen modtage bogen? Hvad vil bogen betyde for læseren?

Samtidig med disse følelser oplever jeg en vis tomhed. Hvad nu? Skal jeg gå igang med et nyt projekt? 

De næste måneder og år vil give svar på de mange spørgsmål, som opstår lige nu. Lige nu vil jeg koncentrere mig om udgivelsen af bogen, og være til rådighed, med eventuelle svar på forespørgsler, eller anden form for henvendelser, der måtte komme. 

Læs forlagets beskrivelser af bogen og redaktørens vurdering af manuskriptet. 

 

Opvækst


Der er vidt forskellige vilkår for et barns opvækst, afhængig af om opvæksten er på landet eller i byen. Forskellene mellem livet på landet og i byen er der på mange områder. For eksempel bragte Kristeligt Dagblad den 18/6 2024 en artikel, Frivilligheden trives på landet, skrevet af journalist Amalie Obbekjær Jensen. 

En søgning på Google på emnet, er det bedre, at vokse op i byen end på landet, giver mange interessante hits. Et klik på disse hits giver indsigt i forskellige artikler, som beretter om  om forskelle, der i flere tilfælde kan relateres til livsstilen. 

For eksempel skriver journalist Anne Ringgaard på videnskab.dk en artikel med overskriften: Barndom på landet beskytter mod astma og allergi. Artiklens indhold er funderet i en international undersøgelse med dansk deltagelse af professor Vivi Schlünssen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og lektor på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Artiklen gengiver Vivi Schlünssen udsagn: "Det ser ud til, at den måde, vi lever og bor på, har betydning for, hvilken type sygdomme vi får. Ingen er længere i tvivl om, at folk, der er vokset op på landet, har mindre allergisk astma og allergi."

Jeg kan ikke sige, om det er bedre at vokse op i byen end på landet. Jeg har kun prøvet sidstnævnte. Jeg kan til gengæld sige, at jeg har haft en vidunderlig barndom, som jeg har fortalt om i min biografi, Himmerlandsdrengen - Et essay fra vugge til grav

Efter jeg satte sidste punktum og afleverede manuskriptet til forlaget, kunne jeg se, at min opvækst har haft en næsten ubegribelig betydning for den måde, jeg har levet og lever mit liv på. Alt, hvad jeg er, er grundlagt der, har fulgt mig gennem livet og er den dag i dag styrende for mine holdninger og adfærd. 

Jeg er årgang 1947, så måske kan opvæksten på landet dengang ikke sammenlignes med i dag. 

Jeg har siden 1968 været gift med min ungdomsveninde, Lissi, som er opvokset i et meget andet miljø end mig. I 2018 fik Lissi diagnosen Alzheimers demens og bor i dag på plejehjem. Jeg har derfor stiftet førstehåndsbekendtskab med, ikke alene sygdommen, men også mange mennesker, med en dement ægtefælle.

Er livsstil er et væsentligt parameter for udvikling af demens og andre kroniske sygdomme?   

I blogindlægget, Blue Zones, nævner jeg bogen med den engelske titel, The Alzheimer’s SOLUTION, skrevet af neurologerne Ayesha Sherzai, MD, og Dean Sherzai, MD, og som jeg i øjeblikket nærstuderer. Det er en interessant beretning om erfaringer med forebyggelse og behandling af demens igennem mere end et årti. Ifølge neurologerne spiller livsstil en afgørende rolle for udviklingen af kroniske sygdomme. Forfatterne skriver: Et banebrydende program til at forebygge og forbedre symptomerne på kognitiv tilbagegang.[i] 

Selvom forfatterne er overbevisende og fremlægger mange eksempler på ændring i livsstil med sygdomsfremmende effekt er der tale om erfaringsbaseret evidens og ikke traditionel forskning, som indenfor medicin og sundhedsvidenskab involverer kliniske forsøg og studier.  

Ingen kan altså med sikkerhed fortælle mig, hvorfor nogen rammes af demens, men jeg har ofte tænkt på, hvor stor indflydelse ens opvækst har på netop udviklingen af demens.

Livsstil er et tema, som jeg vil forfølge.

Arrangementet, Livsglæde og Egenomsorg,  for pårørende på Alpedalens café, var en succes og mit indlæg blev taget godt imod.  Der er behov for at dele viden og erfaringer med pårørende, som er i samme situation som mig. Deltagerne kunne spejle sig i mine oplevelser og flere gav udtryk for, at det var nyttigt, at få indsigt i de forskellige faser, jeg har gennemlevet. 

Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg vil arbejde med bogprojektet, Når Demensuhyret vil danse med,  og er gået i gang med at udarbejde et grundlag til interview af ægtefæller til demente. Jeg søger lige nu kontakt til personer, som vil fortælle om deres oplevelser med en dement ægtefælle. Jeg håber naturligvis, det vil være muligt at finde frem til nogle, ellers dør projektet, inden det stort set er kommet i gang.  

Dine kommentarer og idéer er velkomne.  

Min blog er oprettet på Google blog.spot, så for at kommentere direkte på bloggen skal du logge ind med din Google konto. Hvis du ikke har eller vil have konto hos Google er du velkommen til at kommentere direkte til mig, Send din mail til elisanderk@gmail.com.

... 

[i] Ayesha og Dean Sherzai skriver “…Reverse the Symptoms .” Reverse er her oversat til dansk med ordet ”forbedre"